Trivselshandleplan Strandvejsskolen
Skolen har valgt at bygge undervisningsmiljøvurderingen op omkring den nationale trivselsmåling der indeholder 40 spørgsmål om det psykiske undervisningsmiljø og 9 spørgsmål som udgør vurderingen af de fysiske og æstetiske rammer.
Skolerapporterne for 0.-3. klassetrin og fra 4.-9. klassetrin udgør rapporterne og skolens antimobbestrategi er også en del af undervisningsmiljøvurderingen.
Vi har kortlagt Strandvejsskolens undervisningsmiljø i forbindelse med den nationale trivselsmåling. Undervisningsmiljøvurderingen består af tre dele:
- Konklusioner af undersøgelsen og handleplan
- Antimobbestrategi
- Link til den nationale trivselsmåling
Sådan har vi udarbejdet retningslinjerne og handleplanen
Rapporterne er blevet fremlagt for medarbejdere, i elevrådet og for skolebestyrelsen.
Det fysiske område
Eleverne har udtrykt utilfredshed med skolens udskolingsbygnings lokaler.
- Der er varmt i lokalerne og vinduer må ikke åbnes
- Der er for få toiletter
Handleplan
Skolen står overfor en helhedsrenovering og forventer i den forbindelse at få reguleret temperatur og få flere toiletter
Det psykiske område
Vi er glade for at skolens resultater fortsat lægger højt.
Skolen noterer sig at score højt på den faglige og sociale trivsel.
Et indsatsområde vil være elevernes oplevelse af støtte og inspiration.
Handleplan
Skolen gennemfører elevsamtaler flere gange årligt med eleverne. Her vil skolen arbejde med at tydeliggøre støtte og inspirationen som foregår i de samtaler.
Skolen vil være nysgerrig i de kommende trivselsmålinger om oplevelsen af støtte og inspiration ændre sig.
Konklusioner
Vi vurderer, at vi over en årrække har elever, der trives og er glade for deres skole. Strandvejsskolens elever trives godt med hinanden og med deres lærere, og her gør vi det godt. Der er ro og orden i timerne og der er en klar struktur for undervisningen. Der er balance mellem en forudsigelig hverdag og variation i undervisningen.
Se også under "resultater og nøgletal", hvis du vil vide mere om trivsel på Strandvejsskolen.