Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Forebyggelse og håndtering af mobning - princip

Princip for forebyggelse og håndtering af mobning
 

Formål

På Strandvejsskolen ønsker vi at forebygge mobning og ansvarligt håndtere mobning i tilfælde af det finder sted. Forebyggelsen af mobning tager udgangspunkt i Strandvejsskolens klassefællesskabsværdier: Tolerance, omsorg, mod og respekt

Definition

En person er mobbet, når han/hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Enkeltstående episoder bliver også håndteret og handlet på.

Eksempler på negativer handlinger er:

  • trusler og hån samt ubehagelige bemærkninger, grimasser og gestus
  • direkte fysisk vold (skub, slag, spark el.lign.)
  • kan udtrykkes i en mere indirekte form gennem social isolering og udelukkelse fra gruppe
  • handlinger der har til hensigt at såre eller irritere
  • mobning kan også være digital

1 Mobning i skolen

Der er en klar sammenhæng mellem klassens sociale miljø og udbredelsen af mobning. Derfor tales der i de enkelte klasser løbende om, hvordan man hensigtsmæssigt opfører sig overfor hinanden, og skolen forventer at forældrene støtter klassen i dette. En indsats for at skabe et godt samværsmiljø i de enkelte klasser er af stor betydning at skolen er det trygge sted, hvor alle oplever respekt og tillid, og hvor der er plads til alle.

Klassens team

Det forebyggende arbejde er teamets ansvar, og fokuspersonen er tovholder.

Klassens team skal sikre, at den enkelte klasse løbende taler om trivsel og opførsel, og teamene skal diskutere regler for opførsel og udarbejde et fælles regelsæt for indbyrdes opførsel – både i klassen og i frikvartererne – som alle forpligtes på. Alle skal vide, hvad der er acceptabel opførsel og hvad, der ikke er acceptabel opførsel.

I arbejdet mod mobning skal teamet ikke udelukkende fokusere på den/de elev(er), der bliver mobbet, men også på den/de elev(er), der mobber, og klassens fællesskab.

Forældrene

Det forventes, at teamet og forældre er i dialog om klassens trivsel, og at der iværksættes tiltag, der kan fremme den sociale trivsel i klassen. Vi forventer at samarbejdet bygger på følgende råd til forældre mod mobning:

1. Tal positivt om dit barns klassekammerater og deres forældre. Negativ omtale forstyrrer barnets opbygning af sociale relationer. Forældrenes attitude påvirker hele klassens tolerancekultur

2. Støt dit barn i at dyrke mange forskellige bekendtskaber på tværs af klassen. Det er en styrke for barnet at have flere bekendtskaber, og det mindsker samtidig risikoen for, at nogle klassekammerater bliver meget isolerede

3. Sæt spot på "usynlige" kammerater i dit barns klasse - børn, der ikke nævnes, er med hjemme at lege osv. "Usynlige" klassekammerater kan være isolerede mobbede børn, der trænger til at blive trukket med ind i fællesskabet

4. Opmuntr dit barn til at forsvare den klassekammerat, der ikke kan forsvare sig selv. Det er især håndsrækningen fra en klassekammerat, der bryder isolationen omkring det barn, der udsættes for mobning

5. Prioriter fødselsdagsinvitationer fra klassekammerater højt. Det udtrykker respekt for og accept af klassekammeraten, der har inviteret til fødselsdag

6. Når du selv holder fødselsdag for dit barn, så husk den sociale fødselsdagspolitik der er aftalt i klassen

7. Prioriter samvær med de andre forældre i dit barns klasse. Socialt samvær i forældregruppen smitter af på det sociale samvær børnene imellem

8. Støt læreren i prioriteringen af klassens sociale liv. Lærere, der sætter konkrete initiativer i gang for at forbedre det sociale liv i klassen, har brug for forældreopbakning, så projektet lykkes

9. Udover fokuspersonen og skolens ledelse kan du også bruge trivselsforældrene og skolebestyrelsen i kampen mod mobning. Det er vigtigt for os alle, at der arbejdes mod mobning i klassen, på skolen og i hjemmene

Eleverne

Hvis eleverne oplever, at de bliver mobbet eller at andre bliver mobbet, kan eleverne henvende sig til fokuspersonen, eller en af de andre lærere omkring klassen eller hos ledelsen. Trivsel for såvel den enkelte som for klassen indgår som en naturlig del af fokussamtalerne. Den enkelte klasse udarbejder/reviderer løbende regelsæt for opførsel og samvær.

Med lærere som tovholdere gennemfører eleverne hvert år de nationale trivselsundersøgelser, og der er en årlig trivselsdag

2 Hvis mobning bliver en realitet

Det er vigtigt, at et barn der henvender sig til en voksen om et mobningsproblem, oplever at det bliver hørt. Skolen ønsker at eleven føler det er trygt at henvende sig til voksne på skolen samt at de voksne vil handle på problemet; herunder orientere klassens øvrige lærere.

Hvis en lærer bliver gjort opmærksom på, at en elev er udsat for mobning (jf. definitionen), er læreren forpligtet til at gribe ind. Den mobbede og dennes familie skal kontaktes, men der skal også etableres kontakt til mobberen og evt. medløbere og deres familier. Ledelsen skal ligeledes underrettes.

Der afholdes samtaler med såvel offer som mobber – evt. med inddragelse af forældre. De implicerede skal gøres klart, at det er helt uacceptabelt at mobbe, og at det skal stoppes øjeblikkeligt.

Helt formelt har skolen 10 dage til at lave en handleplan, men vil selvfølgelig gribe ind hurtigst muligt.

Det er de implicerede elevers forældre og lærere, der har ansvaret for, at der bliver taget hånd om problemet. AKT-vejlederen kan kontaktes for råd, vejledning og støtte - herunder også på klasseniveau.

3 Digital mobning

Digital mobning foregår via digitale medier på internettet eller mobiltelefoner. Det kan finde sted skjult for barnet eller offentligt.

Ved digital mobning, kan afsenderne være anonyme. Mobningen kan også forekomme i lukkede grupper fx Facebook og Snapchat, hvor større grupper af elever kan se materialet. Det krænkende materiale spredes hurtigt, og kan være vanskeligt at slippe af med.

Børn der er udsat for digital mobning, vil have en oplevelse af ikke at kunne få fred, da mobningen kan forekomme 24 timer i døgnet og ud af skolegården.

Som forældre kan du gøre følgende i forhold til mobning på sociale medier.

  • Spørg ind til dit barns venner og oplevelser på nettet, på samme måde som du ville spørge ind til venner og oplevelser i skolen.
  • Tag ansvar for at løse konflikter, der foregår på nettet og sociale medier.
  • Samarbejde med de andre forældre om at hjælpe.
  • Sæt dig ind i børnenes digitale univers – selvom det umiddelbart virker kompliceret.
  • Som skolen anbefaler, at eleverne ikke bruger anonyme tjenester/apps fordi vi ved at risikoen for mobning øges kraftigt

4 Forebyggelse af digital mobning

Forebyggelsen af digital mobning er en forlængelse af det generelle forbyggende antimobnings- og trivselsarbejde, herunder Fri for Mobberi, Sex og Samfund mv.

Eleven skal lære at begå sig på nettet og sociale medier på en kompetent og dannet måde. Det betyder at barnet skal lære at genkende, forstå, adskille og håndtere både positive og negative potentialer på nettet og sociale medier. Denne forståelse sker i sparring med en voksen, som hjælper med at sætte digitale oplevelser i nyt perspektiv.

Vi bestræber os på at have et løbende samarbejde med eksterne og interne partnere omkring digital dannelse og have workshops på udvalgte klassetrin for både forældre og elever.

5 Skolens løbende forebyggende aktiviteter

Nedenstående har indtil nu indgået i Strandvejsskolens arbejde for at forebygge mobning og fremme trivsel:

  • løbende arbejde med undervisningsmaterialet ”Fri for mobberi”
  • skolepædagoger og stærksamarbejdspædagogerne[1] arbejder målrettet med trivsel
  • To årlige trivselsdage for afd. A, 0.-5. klasse, hvor klasserne bl.a. har udarbejdet regelsæt for opførsel
  • løbende arbejde for at fremme den gode tone
  • AKT-vejledere og inklusionspædagoger, der arbejder både forebyggende, foregribende og indgribende i de enkelte klasser i samarbejde med klasseteam, skolepsykolog og ledelse
  • 3. klasse er venskabsklasse for 0.klasse
  • fokussamtaler
  • aktiviteter og arrangementer på tværs af klasser og klassetrin med henblik på at øge den gensidige respekt og skabe tryghed
  • På skolen har vi forbyggende indsatser omkring digital dannelse i 3. klasse. Som består af en forældredel og et tre-dags forløb i klassen
  • I 4. klasse er der et opfølgende forløb omkring digital dannelse

Arbejdet med i skolebestyrelsen på et ekstraordinært møde den 30.4.19

 

[1] Der er to typer pædagoger, hvor skolepædagogerne står for den understøttende undervisning og stærksamarbejdspædagogen er pædagogen der arbejder i klassen og klassens fritidshjemsafdeling