Strandvejsskolens grundlag for samarbejde mellem skole og hjem
Værdiregelsæt 2024

Formål

Strandvejsskolens grundlag for samarbejde mellem skole og hjem er en fælles ramme for skolens elever, forældre og personale og ledelse. Rammen skal danne grundlag for hvilken handling, der vil være mest hensigtsmæssig i en konkret situation.

Samarbejdsgrundlaget forankre Strandvejsskolens værdier i hverdagen ved at give elever, personale og forældre konkrete værdibaserede retningslinjer
Samtidigt indeholder samarbejdsgrundlaget en overordnet anti-mobbe strategi og handleplan for elevtrivsel
 

Strandvejsskolens grundlag for samarbejde mellem skole og hjem består af:

•    Værdigrundlag
•    Grundlag for skolens virke
•    Pædagogisk vision
•    Børnesyn
•    Trivselspolitik, inkl. anti mobbestrategi
•    Forventninger til samarbejde mellem skole og hjem
 

  
Formålet med samarbejdsgrundlaget er:

•    At elever, personale og forældre har kendskab til skolens værdier og pædagogiske vision
•    At elever, personale og forældre bliver bevidste om hvilke værdier, der skal være bærende i forhold til at nå visionen
•    At elever, personale og forældre får grundlag for at handle i overensstemmelse med skolens værdigrundlag

Værdigrundlag

Fællesskaber – gør vi blandt andet gennem:
Vi understøtter, at alle skolens børn deltager i positive fællesskaber, der giver dem trygge sociale rammer at udvikle sig i. 
Vi samarbejder om børnene med relevante parter både inden for og uden for skolen for at styrke børnene i deres udvikling, trivsel og læring
Vi lægger vægt på et stærkt og respektfuldt samarbejde som en vigtig forudsætning for trivsel for både børn og voksne. Samarbejdets omdrejningspunkt er børnene
Vi skaber og opretholder traditioner, der bidrager til en fælles identitet og et fællesskab præget af trivsel og positive forventninger.
Kommunikation med omtanke – gør vi blandt andet gennem:
Vi tilstræber en tydelig, åben og relevant kommunikation om børnene og om skolens virke og udvikling. Vi er bevidste om at være gode rollemodeller for sprog og adfærd
Vi møder børnene med forventningen om, at det, de siger, er klogt, relevant og vigtigt. Vi fokuserer på det positive og lader det være udgangspunktet for udvikling og læring
Vi griber det gode potentiale og gør det tydeligere og stærkere. Vi opsøger muligheder og løsninger – også i svære situationer, og vi støtter børnene i at gøre det sammen

Grundlag for Strandvejsskolens virke:

Strandvejsskolens værdigrundlag tager sit afsæt i Københavns Kommunes værdier og skolens egen vision og omsætter det til et pædagogiske værdibåret arbejdsgrundlag, der sætter børnenes læring, trivsel og udvikling i centrum.

Pædagogisk vision:

Vision for Strandvejsskolen 
Strandvejsskolen er det naturlige attraktive valg af folkeskole i vores lokalområde. Det vil Strandvejsskolen opnå gennem et højt fagligt niveau, der møder eleverne, hvor de er således, at alle elever bliver så dygtige de kan og derved bliver i stand til at navigere i det samfund, de nu og i fremtiden vil være er del af. Strandvejsskolen vil arbejde for et godt arbejdsmiljø for såvel elever som personale og dermed sikre høj trivsel.

Vores børnesyn på Strandvejsskolen

Strandvejsskolen er vores skole og KKFO.
Strandvejsskolens børnesyn tager udgangspunkt i et ressourceorienteret syn på barnet. Vi er opsatte på at se ressourcer i barnet og gennem dialog og følelse af ligeværd at udbygge ressourcerne sammen. Strandvejsskolen skal understøtte at børn, forældre og medarbejdere sammen udvikler sunde og stærke børnefællesskaber, for at give plads til den store forskellighed børn og voksne kommer med. 
Vores afsæt, for at analysere på og sikre trivsel for den enkelte elev/barn, er i Helle Raabøls samlede forståelse af skoletrivsel ud fra 3 V’er. Skoletrivsel er børnetrivsel.

Vi arbejder med at styrke elevens/barnets oplevelse af velvære gennem:
•    Udvikling af sunde og stærke børnefællesskaber for at rumme og imødegå diversiteten i børne - og forældregruppen.
•    Fællesskaber der inspirerer og udvikler og støtte udviklingen i at være nogen og høre til. 
•    En tro på at alle gør det bedste de kan, og alle børn søger at være det bedste de kan være

Vi arbejder med at sikre elevernes/børnenes oplevelse af virke gennem:
•    At lytte til elevens/barnets stemme i et repræsentativt stærkt elevdemokrati
•    Fokus på elevens/barnets deltagelsesmuligheder i faglige og sociale fællesskaber
•    At eleverne/børnene på Strandvejsskolen menneskeligt og fagligt rustes til fremtiden
•    Troen på er vi noget i kraft af hinanden
•    Inspiration og udvikling i fællesskab
•    Elevens/barnets læring i at tage ansvar for fællesskabet og sig selv

Vi arbejder med at styrke elevens/barnets oplevelse af at være vellidt gennem:
•    Plads til nysgerrighed og innovation
•    Det stærke elevdemokrati hvor elever/børn oplever at have en rolle i et demokratisk fællesskab
•    Fællesskaber der er så stærke, at der er plads til alle elever/børn
•    Viden om at børn er forskellige og lærer forskelligt, individuelt og i fællesskabet

Trivselspolitik:

Strandvejsskolen er et trygt sted for alle, hvor respekt, medbestemmelse og ansvar for såvel læring som det sociale fællesskab går hånd i hånd.

Skolens arbejde hviler på følgende tre værdier: 
•    Faglig og personlig dannelse
•    Fællesskab
•    Kommunikation med omtanke

Strandvejskolens hovedopgave er at give børnene en god skoletid præget af engagement og lyst til varig læring. 
Der arbejdes i såvel undervisnings- og fritidsdelen ud fra det fælles læringssyn, at børn og unge lærer på alle tidspunkter og i alle situationer. 
Børnene skal blive i stand til at tage vare på sig selv og hinanden og indgå som ansvarlige, kritiske og aktive deltagere i et samfund karakteriseret ved stor foranderlighed.

Strandvejsskolen er et trygt sted for alle, hvor respekt, medbestemmelse og ansvar for såvel læring som det sociale fællesskab går hånd i hånd. 
Vi lægger vægt på fokus på faglighed i undervisningen med udfordringer for alle.  

Samarbejdet i klassen, mellem det pædagogiske personale og i forhold til forældrene vægtes højt, og det forventes, at alle gør deres bedste for at dette er konstruktivt og fremadrettet

Skolebestyrelsen ved Strandvejsskolen har udarbejdet gældende ordensregler. Se venligst skolens hjemmeside (www. Strandvejsskolen.dk)

Konflikter håndteres: 

Konflikthåndtering er en fælles pædagogisk opgave for skolens ledelse og det pædagogiske personale. God konflikthåndtering fordrer en praksis, hvor fælles refleksion og en lærende tilgang er central

Med udgangspunkt i en forståelse af konflikter som en almindelig og uundgåelig del af skolens fællesskab, der kræver en fælles indsats at håndtere og forebygge, præsenteres konkrete cases, erfaringer og handlemuligheder. Tre spændingsniveauer (grøn, gul og rød) anskueliggør baggrunden for indsatser og danner samtidig den ramme, der muliggør fælles refleksion, styrket praksis og i sidste ende muligheden for et bedre undervisningsmiljø, der forebygger, håndterer og samler op på konflikter.
 

Hvem gør hvad….

•    Elever informerer deres lærere om konflikten/ Lærere- pædagoger ser en konflikt/ Forældre orienterer lærere- pædagoger om en elev-elevkonflikt

   

• Lærere- pædagoger taler med de involverede om: 
  • FAKTA: Beskriv konflikten upartisk • Hvem er parterne i konflikten? • Hvad er der helt konkret og faktuelt sket (beskriv hændelser, uden vurderinger)? 
  • FORTOLKNINGER: Reflektér over parternes fortolkninger af konflikten • Hvordan forstår de forskellige parter det, der er sket? • Hvilke tanker gør de sig? • Hvad tænker de om problemet og om hinanden? 
  • FØLELSER: Sæt ord på parternes følelser • Hvilke følelser har de forskellige parter i situationen? • Hvordan kommer følelserne til udtryk? 
  • BEHOV OG VÆRDIER: Overvej parternes behov og værdier • Hvad vil parterne hver især gerne opnå i situationen? • Hvad er vigtigt for dem? Hvad har de hver især brug for? • Hvilke behov og værdier er de eventuelt enige om? 

  • HANDLING: Drøft handling på baggrund af analysen • Hvad kan der gøres nu? Hvordan kan de involverede parter og eventuelt andre bidrage til at genoprette relationen og håndtere deres uenigheder? • Hvordan kunne konflikten være håndteret, inden den eskalerede? Var der andre personer, der kunne have gjort noget? Hvad kunne de have gjort? • Hvilke problemstillinger vurderer I, at konflikten rummer, som kalder på en pædagogisk dialog eller debat i klassens fællesskab?

     

• Lærere- pædagoger orienterer forældre (enten via Aula eller pr. telefon)

   

• Lærere- pædagoger kan orientere nærmeste leder

Gensidige forventninger til samarbejdet mellem skole og hjem
 

Skolens forventninger til forældrene:
En vigtig forudsætning for, at det enkelte barn får en god skolegang, er forældrenes opbakning i en række forhold vedr. skolens dagligdag.
På Strandvejsskolen er det forældrenes ansvar, at:

• Eleven møder til tiden og er veludhvilet og undervisningsparat (Det vil sige, at barnet har haft en rolig morgen, har fået morgenmad og har medbragt madpakke/frugt)
• Eleven er opdraget til at tage hensyn og udvise ansvarlig, social opførsel, samt at eleven og forældrene taler om og tiltaler både lærer og øvrige elever høfligt og i et pænt sprog.

Forældrene er villige til at indgå i et konstruktivt og positivt samarbejde med skolen og er parate til at vurdere en sag fra to sider blandt andet i konfliktsituationer.
 

Forældrene kigger i skoletasken og føler medansvar for penalhus, bøger, pc mm. og støtter læringen med blandt andet nysgerrighed på lektier mm..
 

Skolen respekteres som en arbejdsplads for både elever og lærere, og at skolen har en høj prioritet i barnets tilværelse. Det vil sige:

• At privattandlæge- og lægebesøg placeres uden for skoletiden.
• At ferie i størst muligt omfang holdes i skolens ferie.
• At interesser og arbejde planlægges, så skolen ikke forsømmes
• At en hver fritagelse fra skolen overvejes grundigt.
• At forældre og elever bakker op om skolens arrangementer.
   

Forældrene i deres omtale af skolen og personalet er loyale. Måtte noget undre eller bekymre, kontakter forældrene lærere/pædagoger for at få en forklaring.

Forældrenes forventninger til skolen:
De forventninger, som forældre med rette kan have til Strandvejsskolen, står overordnet beskrevet i skolens Vision og Værdier (se skolens hjemmeside: www.Strandvejsskolen. dk).
 

Sammenfattende kan nævnes:

• En god og engageret undervisning
• Kompetente medarbejdere, der målrettet involverer sig i udviklingen af den enkelte elevs personlige kompetencer.
• Lærere/ pædagoger, der som markante rollemodeller udvikler klassens sociale dannelse og et godt skoleliv.
   

Medarbejdere, der går i dialog med forældre, hvis det viser sig, at deres barn ikke forvalter sine evner på fornuftig vis eller har de fornødne redskaber til at kunne begå sig på en hensigtsmæssig måde.
 

Medarbejdere, der tager henvendelser fra forældre alvorligt og behandler disse respektfuldt.
 

Medarbejdere, der vil gøre deres bedste for, at elever og forældre trives på Strandvejsskolen.

Trivselsproblemer og mobning, anti-mobbestrategi
 

Formålet med vores Anti-mobbestrategi
For at undgå mobning skal vi opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle. 
Strandvejsskolen vægter fællesskabet højt.

• Det betyder, at vi forventer af alle på skolen, at de føler sig forpligtet på hinanden. Det er vigtigt for os, at elever på Strandvejsskolen bliver livsduelige. Det opbygges blandt andet i barnet ved en følelse af betydningsfuldhed, ved at blive behandlet respektfuldt af voksne og børn, og det opbygges ved at opleve at bidrage ind i fællesskabet både fagligt og socialt. 
• Tryghed er en vigtig værdi for Strandvejsskolen, hvor trygheden skabes gennem omsorgsfulde medarbejdere, og hvor konflikter bliver løst hurtigt og målrettet i og uden for klassen.

Forebyggende handlinger:
 

Det er vigtigt at påpege, at løsning af en mobningsproblematik kræver involvering af hele fællesskabet omkring klassen. Såvel forældre som elever, personale og ledelse. Hvis man som forælder oplever sit barn mobbet, skal man tage kontakt til klassens lærer og drøfte sin bekymring. Klassens lærere vil herefter i samarbejde med skolens ledelse tage initiativ til en proces, der har som mål at bringe balance ind i fællesskabet, så mobningen kan ophøre. 

Skolebestyrelsen følger op på elevtrivsel hvert år i forlængelse af den årlige trivselsmåling. Opfølgningen skal inddrage både trivselsmålingen og skoleledelsens opfattelse af trivsel på skolen.

Skoleniveau - De voksne skal være positive rollemodeller ud fra en anerkendende tilgang - Skolen har et stort fokus på fællesskaber, bl.a. trivselsdage, fælles motionsdag, fællessamlinger mm. - Det prioriteres, at alle lærere og pædagoger er fagligt opdateret inden for klasserumsledelse og ledelse af børnefællesskaber.

Trivselsforældrene planlægger sammen med klasselærerne forældremøderne. Trivselsforældrene mødes med klasselærerne og aftaler punkter til dagsordenen. Det er forældre og lærer får talt sammen før møderne og sørge for at de punkter der er på dagsordenen er aktuelle fra både forældre og lærerperspektiv

Klasseniveau – 

• Alle klasser arbejder aktivt med fællesskabsreglerne for Strandvejsskolen
• Alle klasser arbejder jævnligt med at udvikle og vedligeholde et godt psykisk miljø til gavn for den enkeltes trivsel, således at mobning undgås og således at alle elever har oplevelsen af at befinde sig i et trygt og anerkendende miljø
• Alle klasser har klasseregler, som er kendt af alle og klasseteamet sikre at regler, aftaler og gode vaner for omgangstone og opførsel fremstår tydeligt for eleverne
• Der etableres venskabsklasser på tværs af skolens afdelinger
• Trivsel og klassefællesskaber er et fast punkt på årets forældremøder 
• Alle klasser og KKFO arbejder med sociale medier og digital dannelse 

Forældreniveau – 

• Forældre forventes at deltage i alle møder, samtaler og aktiviteter der vedrører deres barn eller deres barns klasse
• Forældrene forventes at støtte både barnet og skole i de fælles bestræbelser på at skabe gode relationer mellem børnene.
• Uanset om ens barn er udsat for mobning eller mobber andre, er det forældrenes pligt at skride til handling, straks de bliver klar over det. Børnene har brug for al den støtte og kærlighed som kun forældre kan give, og skal hjælpes og støttes til at udvise anden adfærd.

Håndtering af mobning – 

• Læreren/pædagogen tager problemet op, når det opstår. Hvis eleven går i klub inddrages pædagoger derfra. 
• Læreren/pædagogen sikrer at problemet forfølges, til det er belyst, og der diskuteres, hvordan mobning kan undgås en anden gang. Elever fra andre klasser kan involveres eventuelt sammen med deres klasselærer/ - pædagog. 
• Berørte elevers forældre kontaktes
• Skolens ledelse involveres, med mulighed for samtaler med enkelte elever eller grupper. Konsekvenser af fortsat mobning gøres klare. 
• Der indkaldes til møde med berørte elever og forældre. 
• LKT-vejleder eller inklusionsvejleder inddrages i problematikken. 
• LKTvejlederen eller inklusionsvejlederen kan besøge klassen med henblik på observation, samtale med enkelte elever, rådgivning af lærere, samt deltagelse i forældremøder. 
• Der kan indkaldes til forældremøde med problemet som eneste punkt på dagsordenen. Det skal overvejes, om det er hensigtsmæssigt, at eleverne deltager. - Der vurderes i hvert enkelt tilfælde, hvad der skal ske efterfølgende, og hvad konsekvenserne bliver.
• Der evalueres løbende på de ugentlige teammøder - hvordan det går med alle de berørte elever.

Hvad er mobning? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Handlingerne kan være direkte, indirekte eller foregå i det skjulte såvel fysisk som digitalt. Konsekvensen bliver, at et barn bliver udstødt fra fællesskabet. Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik. Det handler om onde mønstre – ikke onde elever. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.
Der forskes meget i bekæmpelse af mobning, derfor er fokus på en række punkter rykket
 

Ved mistanke om mobning:

• Den der ser problemet, kontakter rette vedkommende, oftest klasselæreren eller klassepædagogen
• Klasselæreren er ansvarlig for, at teamet omkring klassen afdækker problemstillingen

Hvis der er tale om mobning: 

• Nærmeste leder orienteres
• Forældre til de involverede børn inddrages altid.
• LKT-lærer/ inklusionspædagog kan inddrages
• Der aftales indsatser og indgås aftaler, der har til formål at stoppe mobning, vi danner Handleplan fra DCUM vedr. § 1. c
• Klasseteamet evaluerer indsatsen efter 4-6 uger og inddrager i den forbindelse de involverede forældre

Hvis mobningen fortsætter:

•    I de tilfælde, hvor ovenstående ikke er tilstrækkeligt, inddrages ledelse og eventuelt professionelle fra fx PPR