Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

World Teachers Day 2024

Hvad er World Teachers' Day?
I 1994 besluttede UNESCO, som er FN´s organisation for uddannelse, at fejre verdens undervisere med en årsdag. Det var også her datoen den 5. oktober blev fastsat. Siden dengang er årsdagen blevet udbredt til flere end 100 lande.

Er det kun lærernes dag?
Det korte svar er nej. Det er en international festdag, og internationalt bliver ordet ’teacher’ brugt om stort set alle, der arbejder professionelt med børn, unge og uddannelse helt fra de mindste børn til universitetsniveau. Derfor er det også pædagogernes dag.

Hvorfor holder man World Teachers' Day?
Årsdagen er en mulighed for at fejre undervisernes afgørende rolle i samfundet. De er med til at give elever uvurderlig viden, som de kan bruge i deres liv, på job og som aktive medborgere i et moderne samfund. Dagen handler i høj grad også om at sætte fokus på, at uddannelse er en fundamental menneskeret, som alt for mange ikke har adgang til.

Hvordan fejres dagen?
På Strandvejsskolen bruger vi dagen til at forkæle, anerkende og takke vores lærere og pædagoger.

billede af kringle