Strandvejsskolen ligger nær grønne områder på Ydre Østerbro lige bag Sionskirken.

Grundskolen har til huse i en fire etagers bygning, HovedHuset fra 1897, en fagfløj fra år 2000 og en indskolingsbygning, Nord fra 2008, derudover har vi bygningerne Strand, Vokseværket og Øen som bliver anvendt til b.la. fritidstilbuddet for 0.-3. årgang.

Skolen har 27 klasser fra børnehaveklasse til 9. klasse, og det samlede personale er på ca. 60 ansatte.

På Strandvejsskolen har vi plads, plads til børn, unge, forældre og medarbejdere, plads til kendskab og venskab.  Vi har plads til faglighed, trivsel, relationer, kreativitet og personlig udvikling og plads til at være forskellige sammen.

Vi glæder os til at byde jer velkommen på Strandvejsskolen.

_____________________________________________________________________________________________________________

Strandvejsskolens Historie

Fredag den 29. august 1997 fejrede Strandvejsskolen sin 100-års fødselsdag, og i den anledning udgav Strandvejsskolen et jubilæumsskrift. Redaktionen bestod af daværende skoleinspektør Ruth Hagen samt lærerne Troels Toftkjær Jensen og Palle Schneider-Christensen. Nedenstående bygger på redaktionens store arbejde i den forbindelse.

Årsberetningerne 1897-1938 

Strandvejsskolen hed ved sin start den 1. august 1897 Østre Gasværk Skole. Skolen havde det første år 1.004 elever fordelt på 32 klasser, hvilket giver en klassekvotient på 31,4. Skolens første undervisningspersonale bestod foruden inspektøren af 19 mandlige og 24 kvindelige lærere, der fik mellem 1.400 og 2.225 kr. om året for deres arbejde. Inspektøren tjente 3.400 kr. om året, men så havde han til gengæld også embedsbolig på skolen. Skolens første inspektør, seminarist V.J. Boye Jensen (f. 1850) beklædte stillingen som inspektør til 1915.

Årsberetningerne for de nærmest følgende år fortæller, at skolen fik en symaskine mere, seks staffelier til tegneundervisningen, en kasse forbindssager og en del blækhuse. Skolens håndbibliotek indeholdt 24 bind. Man var meget nøjeregnende i datidens årsberetninger.

1898 blev der indrettet et skolekøkken i et af ovenlyslokalerne - det første skolekøkken i en københavnsk kommuneskole - og det blev så stor en succes, at skolen også kom til at huse elever fra Vibenshus, Randersgade og Ryesgade. Som en særlig hjælp til værdigt trængende bespiste Foreningen for Friskolebørns Bespisning disse børn for 13 øre pr. portion.

Skolen var i 1906 den næststørste i København med 1888 elever fordelt på 59 klasser - kun overgået af Ryesgades 1919 elever. Først i 1910 fik skolen en mellemskoleafdeling for drenge, og det bliver nødvendigt at leje lokaler på Nygårdsvej for at få plads til alle eleverne. Mange mennesker flyttede til København i forbindelse med 1. Verdenskrig, og børnetallet steg.

I 1914 valgte Borgerrepræsentationen et nyt skolekommissionsmedlem. Det var socialdemokraten Nina Bang (f. 1866), som senere blev undervisningsminister (1924-1926) - og dermed verdens første kvindelige minister.

1. Verdenskrig (1914-1918) og den spanske syge lukkede flere københavnske skoler, og en stor del af Østre Gasværk Skolens lærerpersonale døde under epidemien. Skolerne arbejdede utraditionelt for at håndtere situationen; flere klasser blev undervist samtidigt i et klasselokale, andre blev undervist hver anden dag, og lektionerne blev afkortet fra 50 til 35 minutter, ligesom skoledagen blev afkortet fra 5 til 3 timer dagligt.

Små 20 år efter var elevtallet faldet til 920, og i 1938 ændredes skolens navn til Strandvejsskolen.

I.C Trougaard, skoleelev 1929-1939

Zionsgade - sådan stavedes det dengang - var en noget bredere vej, end den er i dag - men den var mindst lige så trafikeret, for hestevognene bragte dagen lang kul til gasværket, bag skolen. Eleverne stillede klassevis i lige rækker op i skolegården, inden de gik til undervisning, og de få uromagere fik en lidt smertefuld offentlig afstraffelse, inden de blev sendt tilbage i rækken.  

Brusebadene efter gymnastik blev overvåget af skolebetjenten, og for de fleste elever var det en ren luksus. Det var nemlig de færreste, der havde bad hjemme. En del af gymnastikken foregik om sommeren på den kommunale badeanstalt i Skudehavnen, hvor frisvømmerprøverne blev afholdt. Fodboldkampene blev spillet på banen bag skolen, men både den mandlige lærer og drengene blev let distraheret af den skønne lærerinde og hendes håndboldpiger, der trænede samtidig. Først senere blev drenge og piger blandet i klasserne.

Morgensang var en daglig begivenhed, og eleverne stod ret ved siden af deres pulte, når andre lærere kom ind. Lektierne blev passet, og synderne blev straffet med eftersidninger.

Norma Birkshøj, skoleelev 1933-1940
Der var lang vej til skole, når man boede på Strandvej 137 i Hellerup, og det var kun, hvis det regnede meget, at man kunne få lov at tage sporvognen. En polet kostede nemlig hele 10 øre. Så man gik. Eleverne kom fra mange forskellige lag, men det tog man sig ikke af som barn. Det betød ikke noget, om man gik i nyt tøj eller måtte nøjes med sine søskendes aflagte.

I skolen lærte man at regne, stave og løse, og man lærte salmevers udenad. Ved overhøring af dagens lektie stod man ved siden af sin pult. Også tegning, håndarbejde og husgerning var vigtige fag at lære for en pige dengang. Og snakkede man i timerne, fik man et rap over nallerne med en lineal.

Det værste i skolen var, når Lusemor kom på besøg i sin hvide kittel for at undersøge børnenes hår for lus - med sin nyspidsede blyant!

 Nancy Frederiksen, skoleelev 1936- ? 

I skoletasken, som man kaldte en rumpedasker, lå kun det mest nødvendige; skolebøger, pennalhus, madpakke og lommetørklæde. Slik var strengt forbudt, og havde man tyggegummi i munden på vej til skole, satte man det på plankeværket omkring Strandvejsgården - og hentede det igen på hjemvejen. Skolegården var delt op i en pige- og en drengegård, for det var forbudt at fraternisere.

Den 9. april 1940 var en forfærdelig dag, hvor de sorte fugle formørkede himlen og sendte en evindelig ensformig brummen ned over Strandvejsskolen. Skolegangen foregik i begyndelsen helt normalt, men gadebilledet ændrede sig, da kolonner af tyske soldater taktfast marcherede af sted, mens de spillede og sang tyske soldatersange. Børnene vendte demonstrativt ryggen til dem.

Senere blev det småt med papir, og man måtte regne på små tavler med grifler. Hos frk. Margrethe Bentzen fik de dygtigste elever en tiøre i et rødt bånd med sløjfe som medalje. Fru Kamma Taylors mand var engelsklærer, og han befandt sig i England samtlige fem besættelsesår, så når hun hørte tyskerne marchere oppe på Strandvejen, kommanderede hun eleverne til at åbne alle vinduer og synge engelske sange så højt, de kunne, indtil tyskerne var marcheret forbi.

Det blev utrygt at gå til og fra skole, for HIPOERNE (danske overløbere i tysk tjeneste) var altid på jagt efter sabotører, og de var ikke blege for at begynde at skyde, selv om der var børn i nærheden. Men også i sporvognene kunne man pludselig risikere, at tyske soldater kommanderede Ausweis! (legitimationskort), og havde man glemt det hjemme, blev man hevet med - hårdt og brutalt.

Der var rationeringer på madvarer, gas og el, og om aftenen sad man og lyttede til den engelske radio BBC, hvilket var forbudt. I klassen gik en pige, hvis far var nazist, så det var ikke noget man snakkede om. Også cykeldæk var en mangelvare, så man kørte på korkdæk, der bumlede forfærdeligt på brostenene.

Holger Hansen, lærer 1949- ? 

Som lærer bestemte man ikke selv, hvor man ville arbejde - det gjorde vicedirektør Schacht. På Strandvejsskolen var det Inspektør Eskesen, der bestemte, hvad man skulle undervise i, og på lærerværelset i nr. 18 på første sal troede man ikke på, at en kun 23-årig kunne være blevet ansat som lærer. Han var jo et rent barn! Der var trangt på lærerværelset, for i modsætning til de fleste andre skoler, havde lærer og lærerinde fælles lærerværelse på Strandvejsskolen.

 

Der var klare regler for lærerindernes påklædning. F.eks. stod der i en regel: Hvis temperaturen kl. 7 morgen er 8 graders frost eller derunder, er det tilladt det kvindelige personale at give fremmøde i lange benklæder. Ellers gik de i kjoler eller nederdele af absolut tækkelig længde. Lærerne mødte i jakkesæt og slips, hvilket kunne være et problem, når man havde sløjd. Man sagde De og efternavn til hinanden, og som regel var der altid en hyggelig stemning på lærerværelset. Vilde pædagogiske diskussioner om nye ideer gav man sig dog ikke af med. Også dengang mente de ældre kolleger, at eleverne i gamle dage var dygtigere.

 

I 1949 startede fire førsteklasser; to om morgenen og to om eftermiddagen - med 34 elever i hver klasse. Eleverne var blandede, hvilket slet ikke var normalt på de andre skoler. Når det ringede til frikvarter, var trapper og gange fyldt med børn, der masede ned mod gården, men når de nåede til sidste repos før stuen, gik de pænt og ordentligt, for der sad viceinspektør Dahlberg, der var høj og respektindgydende.

Spørgsmålet om disciplin og høflighed var tit på dagsordenen, for efter nazismens skræmmebillede var der folk, der mente, at den eneste rette møde at skabe lykkelige mennesker på var at give børn den absolutte frihed til at kunne gøre, hvad de havde lyst til. Også dengang var det sådan, at jo mindre folk havde med børn at gøre, desto mere urealistiske var deres planer. Så på Strandvejsskolen resulterede frihedstanken kun i, at eleverne ikke længere skulle stille op i rækker nede i gården eller rejse sig og stå ved deres plads, når læreren talte til dem.

Cirkulære fra Direktionen for Borger- og Almueskolevæsenet til samtlige Lærere og Lærerinder ved Københavns Offentlige Skoler, 1908: Som det med Rette er sagt, at enhver Lærer, uden hensy til, hvilket Fag han ellers underviser i, tillige er Lærer i Modersmaalet, saaledes bør det ogsaa kunne siges, at enhver Lærer er sine Elevers Opdrager og deres naturlige Vejleder i Sømmelighed og hensynsfuld Optræden. Det kræves jo af al Undervisning, at den skal være ikke blot for Skolen, men for Livet, og Forældrene er derfor berettiget til at vente af Skolen, at den efter Evne støtter Hjemmene ved stadig at hjælpe Børnene til den rette Forstaalse af Hvorledes de ogsaa udenfor Undervisningstiden og efter dennes endelige Afslutning bør optræde.