Skolebestyrelsens princip for samarbejdet mellem Strandvejsskolen og fritidsinstitutionen ved Strandvejsskolen og fritidscentret Østerbro Nord.
Fritidsinstitutionen modtager børn pr. 1. maj, hvor pædagogerne dels arbejder med det gode fællesskab og dels i samarbejde med lærere, sikrer at børnene bliver så beredte på skolestart som muligt.
Lærere og skolepædagoger indgår i et ligeværdigt samarbejde om, at sikre læring, trivsel og styrkelse af de sociale kompetencer for skolens elever.
Lærernes og skolepædagogernes faglige kompetencer skal sættes i spil, således at eleverne oplever en kvalificeret og målrettet indsats i deres læringsmiljø.
Skole- og fritidsinstitutioners personale indgår i et fælles ligeværdigt forældresamarbejde. Herunder deltagelse ved skolehjemsamtaler og forældremøder i forhold til deres ansættelsesgrad.
Understøttende undervisning har til formål at:
• Arbejde med børnenes sociale relationer og kompetencer
• Arbejde med alternative læringsformer
• Arbejde med læringsparathed
Vedtaget i skolebestyrelsen den 15.11.2016
Nanna Solow
Formand for skolebestyrelsen